Bredmundede frøer
Kvæk! Kvæk! Kvæk! Hvor har vi en stork? Jeg har nu tilbragt noget tid på at genskabe og beskrive Simon Andersens bredmundede frø, og han skriver "de skal netop være bredmundede for at være danske!"
Det er en herligt udtryksfuld frø, men absolut ikke for begyndere. Heldigvis havde Simon sendt tre eksemplarer, for jeg måtte dissekere den ene fuldstændigt (frø-dissekering er ellers en traditionel naturvidenskabelig disciplin). Men når man først har lært frøen, har man også forstået en masse mere om papir og dets muligheder.
Undervejs opfandt jeg den brednæsede mand beskrevet i sidste uge, og når man følger diagrammet, vil man se at der flere steder er andre figurer der kæmper for at komme ud af frøens forskellige stadier. Umiddelbart har man bare en flad midte med fire spidser ud, noget man også har i den traditionelle oppustelige frø, så hvad er det man får med den bredmundede frø?
Der er to hovedforskelle: dels er der brugt A4 hvor der er længere ud til hjørnerne, så man får længere spidser, dels er centrum i starten anbragt asymmetrisk på den ene led. Derved bliver det der, hvis man ser godt efter, ellers bare er en traditionel indledende grundfold, til et helt nyt udgangspunkt.
Senerehen er der så brugt nogle ikke helt nemme folder til at slanke og forme frøen:
- Sænkefold til forben: Minder meget om sænkefolden til kølen på yachten (som det kan anbefales at øve sig på inden frøen), men kan gøres måske lidt lettere fordi man kan åbne papiret og lave de enkelte folder inden sænkningen laves. Til gengæld kan man ikke, som på yachten, bare markere sænkefolden gennem alle lag, for på frøen skal den følge kanterne helt ud i spidserne.
- Sænkefold til munden: Den er svær. At den går rundt i adskillige, asymmetriske flapper, går endda, der er plads til at åbne figuren op og forme sænkningen ned på plads. Det helt svære er at ved overgangen til forbenene skal to af flapperne samtidig selv forsænkes ind under resten, så slutresultatet låser. Dog, når man først har fået taget på det, kan det gøres glat, uden at krølle, og så mund og forben låser tæt og pænt sammen.
- "Træk-tryk"-fold til mundvigene: Her har man et lukket hjørne der skal "trækkes" ud til en trekant der efterfølgende trykkes flad. Til overflod efterfølges den første af en anden oveni som essentielt er en sænkning af den første ind under forbensflapperne. Her er der kun én vej frem: Øvelse, øvelse og atter øvelse.
- Låsefolder: Alle fire ben laves med indvendige knæk. Det giver som normalt en ny bjergryg man kan folde videre med, men vi vil gerne kunne bruge udvendige knæk til fødderne efterfølgende. Det opnår vi således: Inde i bjergryggen er der en lomme i den ene flap. Den anden flap stikkes ned i, og vupti, så har man dels låst benet, dels "flyttet" ryggen til den anden side af benet, med to flapper på den side der før var ryg (den ene flap er den gamle ryg) således at foden kan laves med en udvendig fold i den retning vi gerne vil have det.
Låsefolden er ikke som sådan svær, selvom det kræver lidt øvelse at åbne lommen og få hjørnet af den anden flap stukket helt ned på plads. Men den er lidt svær at beskrive, og for dem som vil folde ud igen (dissekere frøen), er det svært umiddelbart at se hvad der foregår.
Man burde kunne forfølge ideen med låse- og sænkefolder til at skabe et pusleri hvor opgaven er overhovedet at finde ud af hvordan man folder papiret ud (og efterfølgende folde det på plads igen - for denne type folder i 3 dimensioner gør at det er svært at holde øje med hvad der egentlig skete undervejs).
