Paralleltranen - en frisk variant

Ugens fold 2010-07 Kommentarer

Paralleltranen er en frisk variant af den traditionelle japanske trane.Vejledningen forklarer hvordan den laves. Men der er mere at sige om den. Simon har sendt mig et essay om hvad "sand origami" er, med udgangspunkt i japansk origami og med "vandbomben" og tranen som eksempler.

Han forklarer kort hvad traditionel japansk origami er og hvorfor, og redegør så for at hvis man på stringent måde går efter sand origami (han ligestiller sandhed og skønhed), så vil nogle af de traditionelle japanske modeller komme til at se anderledes ud, med vandbomben og tranen som eksempler.

Hvis man sammenligner den moderne paralleltrane med den traditionelle japanske trane, kan man se nogle forskelle:

• Paralleltranen har slankere vinger. Dette er en tak elegantere. Naturalistisk stemmer det overens med rigtige traner.
• Paralleltranen har en bredere hale. Det gør forskellen hale/hoved tydeligere og gør at man nemmere kan aflæse modellen. Naturalistisk passer en bred hale med rigtige traner hvis man ser dem oppe fra eller i hvile. Ser man dem derimod fra siden i flugt, er halen ret tynd.
• Centerfoldningen i kroppen er nemmere end den traditionelle slankning af hoved og hale.
• Til gengæld er halefoldningen lidt mere tricky. Den traditionelle models inderknæk er nemt når man har lært det. Paralleltranens skråkrympning af halen er teknisk ikke helt så nem (men stadig ikke svær, bare følg vejledningen), et punkt Simon går lidt let henover.

Man kan diskutere hvorvidt "naturalisme" har en plads i denne diskussion når modellerne i forvejen er så abstrakte. En del origamidesignere går efter naturtro modeller, ikke mindst insekter. Det giver typisk meget komplekse modeller, men hvor man i visse tilfælde i den sidste ende må spørge sig selv: hvorfor ikke bare bruge modellervoks eller papmache? Simon påpeger nominalismens vildfarelse, og man må spørge: Det kan godt være det kaldes en trane, men er det nu også en trane, som den man ser ude i naturen? Eller er det et symbol der kun spirituelt skal minde om sin navnebror? I hvert fald er det ikke et punkt hvor paralleltranen taber til den traditionelle.

På det æstetiske plan tenderer jeg lige nu til at være enig med Simon, men jeg skal se paralleltranen i flere udformninger, størrelser og papirtyper inden jeg kan afgøre dette.

På det symbolske plan har paralleltranen meget at indhente. Den japanske trane har så meget tradition og symbolværdi indspundet (se fx historien om Sadako) at dens position og forankring på dette plan er urørlig.

I alle tilfælde er det en sund og givende øvelse at gentænke modeller i lyset af nyerkendte eller nyopfundne regler. Det er en god strategi til at forbedre og genopfinde det man laver.

Sidst opdateret: 2010-02-21 (W3 validation: XHTML 1.0 Strict , Valid CSS)