Riflet tulipan

Vase

Denne riflede tulipan er afledt af den diagonale slanke vase. Basalt set udspiler man hjørner.

Modellen er faktisk mage til fyrfadet, blot drejet 45 grader i papiret. Dog er den viste foldesekvens anderledes.

Der bruges kvadratisk papir, 15x15 til 20x20 cm er fint. Det må meget gerne være lidt stift, og hvis den skal bruges til rigtige blomster, så også vandfast (fx plast fra slides).

Foldningen vises i en variant hvor der kommer en midterlinje ned ad siderne. Den kan laves i en glat udgave (diagram) ved at holde øje med hvilke foldelinjer der faktisk er behov for.

Markering af bundfolder

tulip foldes, 01
Start med den diagonale slanke vase () med de ellers optionelle tværlinjer ved foden.
tulip foldes, 02
Sæt den ned mod bordet og tryk hjørnet nedefter.
tulip foldes, 03
Så åbner hjørnet sig i folderne forneden.

tulip foldes, 04
Gentag med de andre hjørner, og den står selv.
tulip foldes, 05
Set oppefra.

Udspiling af sider og hjørner

tulip foldes, 06
Vend på hovedet, og træk bundhjørnerne opefter.
tulip foldes, 07
Vend igen, hold i spidserne i bunden.
tulip foldes, 08
Skub hjørnet ud nede i bunden. Gentag efterfølgende for de tre andre hjørner.

tulip foldes, 09
Åben et hjørne lidt. Bemærk hvad vej låsefolden er foldet ind.
tulip foldes, 10
Skub låsefolden til den side den ligger (nb: modellen er drejet 180 grader).
tulip foldes, 11
Tryk hjørnet ud indefra, så det ligger glat udvendigt.

tulip foldes, 12
Gentag for de andre tre hjørner. Flad også bunden ud igen.

Færdig tulipan

tulip foldes, 13
Færdig vase, set indeni. Med 17-20 cm papir er der lige plads til et fyrfadslys.
tulip foldes, 14
Færdig.