Selvportrætter og formning af papir
Papir er stift og lidt fjedrende: buer man det, fjedrer det tilbage på plads. Laver man en fold, har man brudt papiret, og det husker for altid hvor folden blev lavet. Men hvad nu hvis man laver rigtig mange folder i papiret, fx ved at krølle det godt sammen et par gange?
Jo, så ændrer det fuldstændig egenskaber. Det bliver blødt, og hvis man bøjer det, holder det formen i stedet for at fjedre tilbage på plads. Det er blevet modellerbart, helt uden brug af det vand vi kender fra papmache.
Det har jeg udnyttet til at lave et selvportræt: Jeg tog et gennemkrøllet A4-ark og modellerede det ind mod mit eget ansigt (se hvordan). Ingen andre kan lave dette. Til gengæld kan I lave jeres egen version. Og det tager kun 30 sekunder!
Supplerende læsning:
- Jean Jerome Casalonga "Origami Faces", selvpubliceret, 1989, indeholder en lignende metod, men bruger glat, vådt papir mod en anden persons ansigt. Efter formning må offeret sidde stille indtil papiret er tørt (hvordan ånder han?). Tak til Mark Kennedy for referencen.
- B.A. DiDonna "To Fold or to Crumple", in Thomas Hull (ed.) "Origami^3", AK Peters 2002, pp 187-195: En discussion af hvorfor papir krøller som det gør, i termer af elasticitet.
- Otto Nordström: "An Account of the Sixteenth Century 'School Of Ultimate Realism" to be Founded in the Northern Finland". En humoristisk beretning om ideen om at "folde" ethvert object, levende eller dødt, ultimativt realistisk ved at trykke papiret mod objektet og omhyggeligt markere alle detaljer. Foliepapir anbefales. Tak til Dave Brill for referencen.
